Konsultation  
Hvordan foregår konsultationen?

En konsultation er en dybdegående samtale for enkeltpersoner eller par, hvor vi sammen vil klarlægge de væsentlige områder vedrørende kvaliteter og problemer. I samtalen vil vi finde årsager til problemerne, skabe overblik over situationen og sammen opstille konkrete handlingsmuligheder.

Da det er vigtigt, at du skal føle dig tryg ved at blive superviseret og behandlet, vil udgangspunktet for samtalen altid være din egen opfattelse af situationen eller problemet.





For at udvide din bevidsthed omkring situationen, vil jeg desuden udarbejde enkle og personlige øvelser, som du kan arbejde med i det daglige. Derudover vil dine natlige drømme også kunne indgå i den bevidstgørende proces, da disse er præcise billeder fra underbevidstheden.

Konsultationen kan afsluttes med en behandling i form af healing, hvor vi vil arbejde med din energi i og omkring kroppen ud fra den indsigt om problemerne, vi har fået gennem samtalen.
 
Web Design by Mia Schmidt-Petersen