Drømmegrupper

Dybdepsykologi

Om dybdepsykologi - hvad er det?

Dybdepsykologien bygger på en forståelse om helhed og sammenhæng. Den beskæftiger sig altså principielt med alle lag af personligheden, bl.a. krop, følelser, tanker, ånd. Vi prøver at finde den reelle kontakt til os selv – at hvile i en oplevelse af nærvær.

Målsætningen er, at man i videst muligt omfang lærer at udfolde sig selv med indføling, kvalitet og sandhed. Tanke og følelse skal følges ad. Heraf udledes også de problemområder, som hindrer den frie kvalitative udfoldelse.

Indenfor dybdepsykologien arbejdes der således med at bringe identiteten op af det kaos, hvor den egentlige personlighed forstyrres af egne og andres forventninger.

Drømmene er signaler fra underbevidstheden. De lyser op som stjerner om natten, og de peger på det, vi ikke var bevidste om. På den måde bliver drømmene et vigtigt dybdepsykologisk redskab.

Dybdepsykologien fører os direkte ind i arbejdet med energien i mennesket og det at falde på plads i sig selv. En mere sanselig oplevelse af sig selv tilstræbes. Dette giver særlig mulighed for at arbejde meget konkret, så at man opnår en personlig bevidsthed om, hvad det vil sige at være i reel kontakt med sig selv – samt hvordan man etablerer denne kontakt.

Hvad får jeg ud af en drømmegruppe?

Drømmene giver nogle meget præcise informationer om det, der foregår i os. Derfor er de et stærkt redskab i den personlige udvikling.

Vi drømmer fra mange forskellige niveauer af os selv og får på den måde adgang til bevidsthed, som i det daglige er skærmet af.

Vi fornemmer, at de indre konflikter, som drømmene måtte sætte lys på, er noget, som vi har brug for at tage os af for at ændre på uhensigtsmæssige mønstre. Det kan virke konfronterende og opløftende på en gang.

Men ofte vil en diffus tilstand kunne afløses af et klart fokus, og vi begynder at aktivere den kreative tænkning.
For når drømmene viser ind til problemerne, vil de næsten altid vise en vej samtidig. Kvaliteterne, indsigt ligger altid bagved.

En drømmegruppe har tre deltagere. Alle deltagere får plads til at fremlægge eventuelle drømme eller andet, og hvert møde indledes af en lille meditation.

Der kan udskiftes i deltagerkredsen efter nytår og sommerferie. Man forpligter sig økonomisk for et halvt år af gangen. Det vil sige, at der betales for hvert møde, også ved fravær og uanset årsagen til fraværet.

Der oprettes løbende nye drømmegrupper, som du kan skrives op til.
Datoerne aftales mellem de tilmeldte.

Der er af og til ledige pladser i allerede etablerede drømmegrupper. Her kan du se gruppernes mødetider.

Hvis du er interesseret i at deltage, bedes du kontakte mig.

Aktuelle drømmegrupper

Mødetider 2024/25:


Drømmegruppe A

Gruppen er etableret i 2009.
Vi mødes mandage kl. 10
 
13. januar
7. april

Drømmegruppe B

Gruppen er etableret i 2010.

Vi mødes hverdage Kl. 15.30

19. august
19. september
24. oktober
28. november
19. december


Drømmegruppe C

Gruppen er etableret i 2019.

Vi mødes torsdage kl. 10

16. januar
27. marts

Pris for drømmegrupper

700 Kr. pr. gang
3 deltagere pr. gruppe

Man forpligter sig økonomisk for et halvt år af gangen.
Der kan dog betales fra gang til gang.